Loading Courses
  • This course has passed.

8 ugers mindful self-compassion kursus i træning af nærvær, venlighed og compassion, Kgs. Lyngby , Denmark

Anita Abel Hansen and Iben Buemann

September 26, 2019 @ 5:00 pm - November 28, 2019 @ 7:45 pm UTC-8

Course Navigation

Self-compassion er en evne, som kan læres af alle – det er hjertet i mindfulness. Self-compassion handler om at møde dig selv med venlighed, medfølelse og omsorg og er en effektiv og nænsom metode til at styrke din fysiske og psykiske robusthed. Self-compassion er ikke selvmedlidenhed eller egoisme, men derimod en modig måde at håndtere hverdagens udfordringer på som stress, selvkritik, udmattelse eller frygt.

Mindful Self-Compassion (MSC) er et evidensbaseret 8 ugers kompetence udviklingsforløb, der bygger på de allernyeste metoder til at opbygge indre styrke. Det henvender sig til dig, der gerne vil kunne rumme og acceptere svære følelser – både arbejdsmæssigt og privat – med venlighed, tryghed og forståelse. Du træner, at kunne møde dig selv med samme forståelse og omsorg, som du instinktivt viser en ven, der har det svært. Banebrydende forskning viser, at MSC styrker vores fysiske og psykiske sundhed, kvaliteten af vores relationer og positive følelser som taknemmelighed, optimisme og livsglæde. Du bliver bedre til at holde fast i og handle på det, der er vigtigt for dig.

”Jeg synes faktisk, at jeg er en anden person nu – men måske har jeg i virkeligheden bare fundet tilbage til dén, jeg egentlig er. Jeg føler en anden grad af frihed, lethed og medbestemmelse over mit liv”. Mia Nielsen

KURSETS INDHOLD

MSC-kurset er erfaringsbaseret og opbygget omkring meditationer, øvelser, korte oplæg, gruppedialoger og hjemmearbejde. Den direkte erfaring med self-compassion på kurset udvikler nye mentale og følelsesmæssige ressourcer, du mellem sessionerne kan øve dig i at bruge og integrere i dit liv og i din hverdag – både på arbejde og privat. Sessionerne har følgende temaer:

Hvordan Mindful Self-Compassion virker
Hvordan du med mindfulness kan håndtere tanker og modstand
Hvordan du kan lære at forankre dig i nuet for at skabe balance
Hvordan du opdager en støttende indre stemme og lærer at motivere dig selv med venlighed
Hvordan du med udgangspunkt i dine værdier kan leve med dybde og autenticitet
Hvordan du styrker din evne til at regulere svære følelser i stressede situationer
Hvordan du forebygger udbrændthed som professionel omsorgsgiver
Hvordan du transformerer udfordrende relationer
Hvordan du siger JA til livet og dig selv

MSC GIVER DIG VÆRKTØJER TIL AT LEVE LIVET MERE FULDT OG HELT. DU LÆRER:

at motivere dig selv og andre med venlighed fremfor kritik
at tackle svære følelser og situationer med større lethed
at stoppe med at være for hård ved dig selv
at kultivere positive og venlige følelser
at forebygge relations træthed og empati udmattelse
at praktisere mindfulness og self-compassion i din hverdag

PRAKTISK INFORMATION

Tid: 8 torsdage kl. 17.00 – 19.45 (Første gang 26/9 til kl 20.00).

Efterårets forløb starter 26. september

Datoer: 26/9, 3/10, 10/10, 24/10, 7/11, 14/11, 21/11, 28/11 Lørdag 2/11 kl 9-13 er retreat/fordybelses-dag

Sted: Zenliv Sundhedscenter, Bagsværdvej 72B, 2800 Kgs. Lyngby

Pris: kr. 5.900,00 ex. moms inklusiv undervisningsmaterialer og guidede meditationer. Early Bird til 1/8 kr. 5.400,-

Undervisere: Iben Buemann og Anita Abel Hansen

Iben Buemann, autoriseret psykolog og specialist i klinisk psykologi og supervision. Instruktør i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi og Mindful Self-Compassion Teacher. Iben har arbejdet med Mindfulness Baseret Kognitiv terapi siden 2004. Hendes primære arbejdsliv består af individuel terapi, undervisning, workshops og supervision af psykologer samt andre relaterede faggrupper.

Anita Abel Hansen, autoriseret psykolog og psykomotorisk terapeut. Anita er certificerede underviser i Mindful Self-Compassion fra Center of Mindfulness, Univercity California San Diego. Anita har arbejdet med mindfulness siden 2005 både med workshops og oplæg i private og offentlige virksomheder og i individuel terapi. Anita har undervist i 8 ugers programmet siden 2015.

Details

Start:
September 26, 2019 @ 5:00 pm
End:
November 28, 2019 @ 7:45 pm
Register:
http://www.CompassionCompany.com

Venue

Zenliv, Sundhedshuset
Bagsværdvej 72B
Kgs. Lyngby, 2800 Denmark
+ Google Map
Phone:
004552309398
Website:
www.compassioncompany.com

Notes

Our events are listed on Eventslist.org